Vi er klar til at tage imod jer i forbindelse med morgenkonferencen på jeres første dag. I skal møde klokken 7:45 i vores kontorafsnit 6011C - opgang 6, 1. sal: (tag elevatoren op til 1. sal og gå til venstre ned mod 6011C, Når I kommer ned for enden ad gangbroen, venter I der. Så kommer vi og tager imod jer.
Den første dag på afdelingen vil typisk gå med introduktion, rundvisning og udlevering af adgangskort, så I kan få udleveret hospitalstøj. I vil så vidt muligt få nøgle til omklædningsskab. Det vil være en fordel at medbringe praktisk fodtøj til indendørs brug, f.eks. kondisko, træsko eller lignende.
I vil under jeres ophold på skift blive tilknyttet flere af klinikkens sektioner, så I kommer til at se forskellige ortopædkirurgiske fagområder.
Som beskrevet i jeres logbog er formålet med dette semester at introducere jer til den praktiske kliniske uddannelse med fokus på de principper og procedurer, som danner grundlag for diagnosticering og behandling af patienter med medicinske og kirurgiske sygdomme, og det vil vi prøve på efter bedste evne at leve op til.