Kære medicin- og sygeplejestuderende i Afdeling for Led og Knoglekirurgi og fysioterapeutstuderende i Afdeling for Ergo- og Fysioterapi
Få kontakt med dine tværprofessionelle medstuderende!
Vi glæder os til at se dig til Tværprofessionelle læringsværksteder
Mandag den 5. april 2022 klokken 9-12, i afsnit 7511
- Klinisk Laboratorie for Sygeplejestuderende,
Ole Måløes vej – sidevej til Tagensvej
Vel mødt i uniform!
Tværprofessionelle læringsværksteder er en metode, hvor du som studerende opnår viden om basale mono- og tværprofessionelle færdigheder og får arbejdet med, at formidle og afprøve disse.
Derudover får du kendskab til andre professioner og får lov at opleve forskellige situationer ud fra et patientperspektiv.
De tværprofessionelle læringsværksteder kan bidrage til styrket professionsidentitet og formidlingsevne.
I vil blive inddelt i mindre grupper på tværs af professioner, hvor I skal undervise og afprøve forskellige færdigheder.
Sygeplejestuderende og social og sundhedsassistentelever vil stå for et værksted om – Kateteranlæggelse på fantom
Fysioterapeutstuderende vil stå for to værksteder om - Forflytning og Gangredskab
Medicinstuderende vil stå for et værksted om – Anamnese, objektiv undersøgelse samt måling af vitale værdier.
Der skal afsættes tid til forberedelse inden afholdelse af Tværprofessionelt læringsværksted.
De bedste hilsner
Michael Mørk Petersen Læge og professor
Pernille Kjær Svendsen (5-8164) Sygeplejerske, klinisk underviser
Sanne Miri Schroll og Anne Nimb (5-9402) Kliniske undervisere i fysioterapi
Læringsværksted, medicinstuderende:
Anamnese, objektiv undersøgelse og måling af vitale værdier
Hvad er en anamnese? Hvilke oplysninger er vigtige?
Hvad indeholder objektiv undersøgelse?
Demonstrer hvordan du undersøger bevægelighed, reflekser og sensibilitet?
Mål manuelt blodtryk og puls - hvad er de normale værdier for blodtryk, puls, temperatur, respirationsfrekvens?
Hvordan vurderes en patients bevidsthedsniveau? Hvilken systematik kan anvendes?